For historiens skyld

For historiens skyld

Hvorfor bliver en politiker smidt ud af sit parti? Tilmed et parti, han har været medlem af i tæt på 60 år. For historiens skyld skal det frem, hvordan Hørsholm Kommune behandler en borger. En familie.

Mangel på respekt for indgåede aftaler om en tinglyst vejret. Kommunen sælger ejendommenHovedgaden 29 til Anne og mig tilbage i 2003, for senere at ligegyldiggøre den vejret, som var en af kvaliteterne i handelen. Ved den lejlighed begik Hørsholm Kommunes vejmyndighed en bevidst ulovlig handling. Bekræftet af Taksationskommissionen i 2018. Kommunen viste ved den lejlighed total mangel på respekt for en borgers rettigheder.

I alles bestræbelser på at en politiker ikke må få nogen positiv særbehandling - får samme politiker massiv negativ særbehandling. For historiens skyld skal det frem. De - en borgmester, skiftende kommunaldirektører, som i kommunen skulle vise lederskab og ”mesterskab” for at undgå en sådan sag - ville ikke, turde ikke, magtede det ikke.

Ganske væsentligt er det at bemærke, at jeg i hele forløbet af sagens behandling har været inhabil i kommunalbestyrelsen. Inhabil vil sige, at jeg på intet tidspunkt har deltaget i sagens behandling ikommunalbestyrelsen.

For historiens skyld skal det, jeg opfatter som sandheden, frem. Til næste valg, eller om 10 år, eller den dag jeg skal bisættes fra Hørsholm Kirke, eller om 100 år. Der skal foreligge min oplevelse af hændelserne i forbindelse med min eksklusion af Det Konservative Folkeparti. Hvem stod bag, den aften jeg kalder ondskabens aften, den ekstraordinære generalforsamling i Hørsholm KonservativeVælgerforening.

I politik ved jeg efter mange års tilstedeværelse, at man skal passe på ”ryggen”. Dog havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet, at det, som skete, ville ske.

For historiens skyld har jeg nævnt navne i denne pamflet. Ikke for at ”hænge nogen ud”. Men alligevel med den tanke, at de pågældende mennesker burde reflektere over deres dispositioner i forbindelse med vores sag, ved ondskabens aften og tiden omkring.

Jeg er ikke bitter. Det kan man ikke bruge til noget. Men jeg er oprigtig ked af det. Virkelig ked af den oplevelse jeg har haft med udelukkelsen fra det politiske parti, som var ”mit”. Det Konservative Folkeparti har været mit parti siden 1960, hvor jeg startede min politiske ”karriere” med at hænge valgplakater op til folketingsvalget det år.

Thorkild Gruelund, Hørsholm, 28-03-2020

Lidt historie fra 1976 og frem om Hubertus og os

Den 1. oktober 1976 overtog min hustru, Anne, og jeg værtshuset Hubertus på Hovedgaden iHørsholm. Stedet har vi drevet som et gammeldags stamværtshus med bar, billard ogspilleautomater. Hubertus var kendetegnet ved kammeratskab, fællesskab og uforpligtende socialkontakt. Her fortaltes de seneste nyheder fra byen, krydret med tidens gode - ofte artigevittigheder.

De seneste år har værtshuset virket fra et mindre lokale i baghuset. Men stadig med sammekoncept dog uden billard.

I 2003 købte vi ejendommen Hovedgaden 29, hvor i værtshuset ligger. Sælger var HørsholmKommune. Salget dengang skete ved offentligt udbud. Desværre gik der juridisk kludder i handelen. Derfor kontaktede vi daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Ministeriets jurister vurderede hændelsen. Den vurdering faldt heldigvis ud til vores fordel.

I forbindelse med handelen fik vi en tinglyst vejret til tung trafik frem til 20 meter fra vestligst skel. Som vores daværende advokat sagde: ”Så er I altid 100% sikre på, at I kan få varer frem til værtshuset. For uden øl, intet værtshus.”

For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at i 2006 skulle naboen, Det Gamle Rådhus, som ejes af kommunen, have renoveret taget. I den forbindelse tabte håndværkerne både mursten ogværktøj ned på vores godt 100 år gamle tag. Med det til følge, at vi måtte fraflytte vores bolig i et halvt år, da vores tag skulle renoveres efter indtrængning af mængder af regnvand.

Porten, den tinglyste vejret fra 2010 og sagen frem til i dag

Vi har altid vidst, at der skulle bygges på nabogrunden. Det var jo netop derfor, at vores advokat, som var lokal, sikrede os en tinglyst vejret for lastbiler.

Tilbage i 2010 blev Anne og jeg inviteret til en snak om vejretten på rådhuset. Mødedeltagerne var centerchef Flemming Nielsen og jurist Anne Holmegaard fra kommunen og Mette Mogensen fra COWI. Ønsket var, at vi skulle fraskrive os den tinglyste vejret. Den var, fortalte de, til stor gene for et fremtidigt byggeri.

Mødet blev mest af alt en stund, hvor vi udvekslede høflighedsfraser. På intet tidspunkt blev ordet økonomisk kompensation nævnt. Med intet kompensations tilbud fra Hørsholm Kommune, så kunne alt andet jo sådan set kun blive en bedre aftale.

Derfor udtrykte vi, hvilket også fremgår af referatet, at vi ville se tiden an og forhandle direkte med den kommende bygherre. Referent var COWI’s Mette Mogensen.

Omtalte møde blev afholdt godt to måneder efter, at Morten Slotved var blevet borgmester. Jeg kan levende forestille mig, at daværende kommunaldirektør Jens-Jakob Jakobsen har tænkt, nej, ikke kompensation til den nyvalgte borgmesters nærmeste kollega.

Mødet først i marts 2010 er alligevel vigtigt, for her opstod senere en usand historie, fortalt af juristen Anne Holmegaard. Juristen fortalte i 2015 til en rapport udfærdiget af Kommunernes Landsforening, at vi havde forlangt 2.2 millioner kroner i kompensation. Det skulle være til Anne Gruelunds pension.

Der fremgår intet af referatet fra mødet, og jurist Anne Holmegaard har aldrig kunnet få sin udtalelse bekræftet af de øvrige mødedeltagere.

Den 22. april 2015

Meget naturligt oplever jeg, som kommunalpolitiker, ofte, at borgere efterspørger hos kommunen dialogmøder, borgermøder, hvor nye tanker om byggeri tydeligt fremlægges. At kommunen er åben og ærlig om nye tiltag.

I det byggeri, som omkranser vores ejendom på to sider, som er betragteligt dominerende i lokalområdet. Der har vi, min hustru og jeg - og alle øvrige naboer og interesserede borgere stadig det første borgermøde til gode. Pudsigt nok havde vi i 2015 en særdeles sympatisk Borgerliste-mand, Peter Antonsen som formand for Miljø- & Planudvalget. Før han blev formand, kæmpede Peter bravt for, at borgerne skulle inddrages, høres og respekteres. Det var ”ren” borgerliste politik. Efter han selv blev formand for udvalget, arbejdede han efter laveste fællesnævner. Hvor lidt kan vi nøjes med at høre borgerne.

I flere omgange i forbindelse med lokalplan og udbud blev vores tinglyste vejret omtalt som et stort problem. Hvordan skulle man bygge stort, når vejretten samtidig skulle respekteres? Vi taler jo om tonstunge lastbiler, som skulle frem til vores ejendom og ud igen på Kammerrådensvej. Hvilket gjorde det byggeri, som kommunen agtede at sælge til, til en umulighed.

Hørsholm Kommunes vejmyndighed - vejingeniør Jacob Gulstad - måtte da også på genopdragelseskursus før han, den 22. april 2015, kunne godkende omlægningen af vores tinglyste vejret. Han søgte råd hos ”kvalificeret” ekstern bistand, for at forstå samme kommunes salgsingeniørs tanker om vejføring. ”Salgsingeniøren”, som jeg kaldte civilingeniør Per Damgaard, havde efter 5 års snak og diskussion pludselig i samarbejde med jurist Anne Holmegaard fundet de vise sten og gjort vejretten betydningsløs.

Jeg tror egentlig, at vejingeniør Jacob Gulstad var rigtig ærgerlig over, at han blev hvirvlet ind i dette årelange stormvejr om vores vejret.

Kommunen fik udfærdiget en rapport om hændelsen efter den 22. april 2015 på baggrund af udtalelser fra såvel mig selv som tidligere borgmester i Hørsholm Uffe Thorndahl. Det var Kommunernes Landsforenings konsulenter, som udfærdigede rapporten.

Vi oplevede, at kommunen havde begået magtfordrejning i og med, at kommunen både optrådte som sælger af byggegrunden og myndighed. Her er en hårfin balance, som vi opfattede, Hørsholm Kommune havde forbrudt sig imod.

Ved Uffe Thorndahls aktindsigt senere er fundet mails mellem juristen Anne Holmegaard og advokat Pia Lisbeth Nielsen som dokumenterer, at man i administrationen meget tidligt var bevidste om, at lovgivningens højdekrav til porten var 4 meter. Mailen indikerer også tydeligt, vi (kommunen) prøver med 3.6 meter og ser hvad der sker!

Pudsigt at Kommunernes Landsforenings juridiske konsulenter ikke fandt den mail.

I den rapport udtaler, som tidligere nævnt, juristen Anne Holmegaard det usande postulat, at vi havde forlangt 2.2 millioner kroner i kompensation. I samme rapport gentager centerchef i Hørsholm Kommune, cand.jur. Betina Bojesen samme usande udsagn.

Sådan en konsulentrapport har den store svaghed: Betaler bestemmer! Det positive perspektiv for Hørsholm Kommune er malende beskrevet over mange sider. Det negative perspektiv for Hørsholm Kommune, det, som var til vores fordel, omtales meget kortfattet.

Reelt stod der i den konsulentrapport, at kommunen havde et syndigt rod i sine arbejdsgange. Føromtalte ”salgsingeniør” måtte ikke påvirke vejmyndigheden. Juristen måtte ikke både håndtere salgsarbejdet og samtidig yde juridisk rådgivning til vejmyndigheden.

På anden vis kan det efter min opfattelse udtrykkes: Kommunernes Landsforenings konsulenter skriver, men kommunens kommunaldirektør redigerer og har det sidste ord!

Derfor er min holdning. Advokat- og konsulentrapporter er rasende dyre og - som oftest - ikke fem flade øre værd.

Taksationskommissionen

Der gik en rum tid med forberedelser omkring taksationskommissionssagen. Først er taksationskommissionen ikke min spidskompetence. Jeg har nok været med til at udpege repræsentanter til kommissionen, men jeg havde, ærligt talt, ikke megen indsigt i deres opgaver.

Datoen for taksationskommissionssagen blev udsat og udsat. Tidligt i processen blev jeg spurgt, om jeg havde indvendinger mod formanden for kommissionen, en dommer, som jeg havde et perifert kendskab til. Dommeren er gift med min på det tidspunkt politikerkollega Otto B. Christiansen. Min kone mente, at hun såmænd nok bare passede sit arbejde, så det så vi ikke nogen problemer i. Vi formoder at kommunen på samme tidspunkt har sagt det samme. Men det skulle ændre sig.

Taksationssagen trak ud og trak ud. Kommunens advokat klagede over dommeren og ankede klagen og fik i sidste ende medhold. Sådan set helt i orden. Men vi, alle parter i sagen, var jo blevet spurgt til dommerens habilitet i 2015.Vi på sidelinjen tænkte, at problemet måske bare var, at dommeren hurtigt gav til kende, at det jo bare drejede sig om at give Gruelund en erstatning.

Man skulle nu finde en helt ny kommission, en såkaldt ”sættekommission”.

Så oprandt endelig den 31. oktober 2018, hvor Taksationskommissionen fra Vestsjælland, med dommer Hansen i spidsen, kom til Hørsholm. Dommer Hansen og hans to kommissionærer besigtigede området omkring vores ejendom og nybyggeriet på nabogrunden. På mange måder var den dag en reel og anstændig oplevelse.

En detalje, som centerchefen burde have spottet før kommissionsmødet og talt med kommunaldirektøren om, var at kommunens advokat Pia Lisbeth Nielsen i sine indlæg til Taksationskommissionen hævdede, at min hustru og jeg ikke ejede ejendommen. Det var en særdeles usaglig påstand, som dommer Hansen slog hårdt ned på ved mødets start.

Juristen Anne Holmegaard og kommunens advokat Pia Lisbeth Nielsen opførte sig som et par slyngveninder. Sad provokerende og spiste saltmandler og småsnakkede med hinanden under en stor del af mødet. Kun de to.

Ved den lejlighed gentog Anne Holmegaard sin usande historie om, at vi havde krævet 2.2 millioner kroner af kommunen tilbage i 2010. Samtidig nævnte Anne Holmegaard igen, at det var til Anne Gruelunds pension. Pudsigt! Min hustru har i årtier været offentligt ansat, med dertil hørende pensionsordning.

'Efterfølgende bebrejdede jeg både borgmesteren og kommunaldirektør Pernille Salamon, at juristen var kommet med de udtalelser. Som var pure opspind. En usandhed.

At jeg går så meget op i den løgnehistorie skyldes, at netop den historie kan siden 2010 have været med til at trække hele sagen i langdrag. Hvis juristen og centerchefen til alle omkring sig, har sagt: ”Thorkild forlanger millioner”, så har andre måske tænkt: Det er ikke ulejligheden værd at forhandle med ham.

Morten Slotved, borgmesteren, udtalte senere hjemme hos os, ved en snak i Hovedgaden, citat:”Anne Holmegaard er jo autist, hun tror selv på tallene!?!”

I forbindelse med kommunens udbud tilbød en af budgiverne os én million for at opgive vejretten. Hvor meget en tinglyst vejret er værd, er jo svært at sige. Men hvis en person skriftligt tilbyder og aftaler en million, så er vejretten én million værd. Blandt andet Morten Slotved vidste, at vi var budt den million og at vi var overordentligt tilfredse med det beløb. Den byder, som vi havde enaftale med, vandt ikke udbuddet. Men det gav os da et fingerpeg om værdien af vejretten.

Så skete det! Det forløsende! Den 13. november 2018 modtog vi fra vores advokat Mikael Bernhoft Taksationskommissionens afgørelse. Vi fik 100 % ret. Hørsholm Kommune havde foretaget en ulovlig handling og afgørelse.

Jeg ringede til min hustru Anne og fortalte, at dommer Hansen havde sendt sin afgørelse i sagen. Anne stod foran gode venners hoveddør, for i helt anden anledning at skulle tale med dem. Da de åbnede døren, stod Anne og stortudede af ren og skær glæde over resultatet. De blev chokeret, men hurtigt orienteret om baggrunden. Som jo var rigtigt god.

Det, som desværre så få mennesker omkring os i denne sag forstår, er, at det var kulminationen på flere års spændthed, angst og søvnløse nætter. Kunne ”musen” vinde over ”elefanten”?

Den dag var en rigtig god dag. Vi kunne, troede vi i hvert fald, se enden på den sag, som i flere år havde taget så meget af Annes og min tid og kræfter og vores familie og venners tid og tålmodighed.

Jeg blev vred

Vel overstået taksationskommissionssagen, forventede Anne og jeg, at ”nogen” på rådhuset ville agere, tage lederskab. Ville sætte sig med bygherren og få lukket den sag. Men nej, borgmesteren og kommunaldirektøren støttede sig til de samme rådgivere, som hele sagen igennem havde vist sig uduelige. Centerchef Betina Bojesen, jurist Anne Holmegaard og advokat Pia Lisbeth Nielsen.

Borgmester og kommunaldirektør gik til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen med et ønske om, at de godkendte at anke afgørelsen til Overtaksationskommissionen. Kommunalbestyrelsen fik at vide, næsten truet med, at der ville være risiko for, at de personligt skulle hæfte, hvis kommunen led tab.

Jeg blev vred, meget vred. Nok også for vred.

Min skuffelse var enorm stor. Ingen, absolut ingen, tog lederskab, hverken borgmester eller kommunaldirektør. Retteligt burde de have sat sig med dem, som oprindeligt havde købt nabogrunden og fundet en afslutning. Dommeren havde talt klart og tydeligt.

Kommunen havde i salgsaftalen omkring grunden indføjet en passus om, at såfremt der blev en sag, så skulle køberen af grunden holde Hørsholm Kommune skadesløs. Altså tredje person skulle betale for kommunes tvivlsomme handlinger.

Det, som gjorde mig vred, var først og fremmest, at Anne og jeg af Hørsholm Kommune skulle slæbes videre igennem denne langstrakte sag. Vi havde jo en tinglyst ret. At min egen kommune kunne gøre dette, og borgmesteren ”sad på hænderne”, gjorde os frustrerede.

Det andet, at en medarbejder ved Hørsholm Kommune tidligere havde fortalt en usand historie til Kommunernes Landsforenings rapport og gentog den overfor Taksationskommissionen. At kommunaldirektør Pernille Salamon ikke reagerede.

Og sidst, men ikke mindst, at borgmesteren vidste, at juristens historie var forkert, men heller ikke reagerede. Morten kendte til fra 2014, at Anne og jeg havde forhandlet en aftale på plads om en kompensation på 1 million kroner med en budgiver.

Til at underbygge min påstand om manglende stringens fra juristens og advokatens side ligger nogle mails fremkommet ved aktindsigt. At sådan nogle mails om en politiker / borger skrives på Hørsholm Kommunes brevpapir, er pinligt og i strid med god forvaltningsskik.

Jeg blev vred over historiens gentagelser og lagde da heller ikke skjul på det overfor pressen. Det blev nogle kollegaer fortørnet over, men rigtigt mange forstod mig. Flere borgere sagde til mig, at hvis ikke jeg skulle tage sådan en kamp, hvem skulle så.

Kommunaldirektøren, som var ny i det job, kontaktede Kommunernes Landsforenings konsulenterog spurgte, hvordan hun skulle reagere på mine udtalelser til pressen om juristens postulater. Beskeden, er jeg blevet fortalt, var klar fra KL-konsulenterne: Juristen skal anlægge injuriesag mod Thorkild Gruelund, eller Hørsholm Kommune skal fyre juristen.

Alle vil nok sige, at det er helt tilfældigt. Men juristen forlod kommunen forsommeren 2019. Centerchefen forlod kommunen efteråret 2019. Advokaten, som på ganske få år havde haft opgaver for 4-5 millioner kroner for Hørsholm Kommune, benyttes ikke mere. Et gevaldigt rådgiverhold for ledelsen. Hvis juristen kunne holde liv i sagen, så var der arbejde til advokaten. Hørsholm Kommune brugte advokatbistand for knapt 400.000 kr. Vores advokat blev tilkendt 25.000 kr. af Taksationskommissionen, da vi vandt sagen.

Centerchefen har jeg egentlig altid opfattet som hæderlig, men desværre også ret så naiv!

Erkendt, jeg blev vred. Jeg skrev nogle særdeles skrappe mails til mine kollegaer i C-Gruppen. Min hustru og jeg havde været igennem 5-6 års pres om den tåbelige vejretssag. Naturligvis ville jeg forsøge politisk at påvirke vores sag. Det, som er meget væsentligt at huske i den sammenhæng, er, at jeg i hele perioden har været inhabil i alle spørgsmål, som vedrørte vores sag. Reelt var jeg at sammenligne med alle andre borgere, som ønsker at påvirke politikere i en bestemt retning. Det er der intet galt i og er ganske almindeligt. Mine mails var alene stilet til C-Gruppen. Mails internt i C-Gruppen har altid været at betragte som fortrolige. Det kan ikke skrives nok gange.

Jeg blev meget vred over kommunens anke. At ingen gjorde noget. Jeg skrev som ovenfor nævnt nogle meget hårde mails.

Problemet med mine mails var nok, at der var for mange sandheder. Blandt andet skrev jeg om vores borgmester, at der var for meget”borg” og for lidt ”mester”. Det er jo hele problemet, i min sag og andre sager. Sager lukkes ikke ved at ”sende” en direktør, eller udfærdige en KL- eller advokatrapport. Sager lukkes ved, at ”mester” selv tager plads ved forhandlingsbordet og tydeligt udtrykker, at dette problem må finde sin løsning!

Kollegaerne i C-Gruppen

I mine 26 år i kommunalbestyrelsen har jeg oplevet et stort antal kloge, venlige og behagelige kollegaer, såvel i forskellige C-grupper som de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer. Der er måske et par kollegaer på de mange år, som jeg ikke kunne have stemt på selv. Men langt, langt de fleste politikerkollegaer har jeg haft det fint med. Vi var ikke nødvendigvis enige, men havde det rart indbyrdes og respekterede hinanden.

Den sidste C-Gruppe, jeg tog del i, var måske lidt anderledes sammensat. Flere helt nye og med en kort historie i Det Konservative Folkeparti. Måske var gruppen præget af, at Morten og jeg så afgjort havde mest erfaring og kendskab til kommunen hele vejen rundt.

Mine konservative kollegaer forstod desværre ikke det opslidende i den langstrakte tvist mellem min hustru og mig selv og kommunen. 5-6 år havde det stået på. Flere af dem opfattede nok, at de vidste alt om sagen. Men det var en meget ensidig viden de havde fra Morten. De fik jo aldrig historien fra mig.

Jan Klit har jeg haft et fint forhold til. Sådan opfattede jeg det i hvert fald. Jan og jeg mødtes et par gange omkring min fremtid i C-Gruppen. Jan sagde en af gangene – citat:”Thorkild du bestemmer det hele i C-Gruppen! Dermed kommer du nemt til at bestemme det hele i kommunalbestyrelsen! Det er da ikke rimeligt, at én mand bestemmer det hele. (kort pause) Du er måske lidt dygtigere og har lidt mere erfaring end vi andre.”

Jan tænker nok på, at mens jeg stadig deltog i gruppemøderne, kæmpede jeg imod de store forandringer rundt i byen. Min holdning var og er, at vi ikke skal grave hele byen op på samme tid. Andre konservative, blandt andet Jan og Morten, ser gerne udvikling af byggerier mange steder. Efter min opfattelse skal vi koncentrere os om de steder, vi har i gang, PH Park og Hannebjerg. Her er Jan og jeg ikke enige. Jan vil gerne vækst med mange nybyggerier. Kommunen skal udvikle sig. Det er også udmærket, men hvis vi generer eksisterende borgere for meget, kan det på valgdagen nemt give ”ris til egen røv”.

Det er pudsigt, men det er vel ikke eksklusions grund at smide en mand ud som politikerkollega, fordi han bestemmer for meget? Det er vel de andre i gruppen, som må ”oppe” sig.

Her i foråret 2020 har Jan fået sin egen sag om arealoverførsel til naboen på sin adresse i Rungsted. Meget enkelt udtrykt. Jeg havde en tinglyst ret! Borgmester, kommunaldirektør og kommunensadvokat har i årevis kæmpet imod mig. Jan havde ingen ret overhovedet. Det, nærmeste vi vel kommer, er en tvivlsom praksis. Jans tilladelse krævede tilmed en dispensation. Borgmester, kommunaldirektør og et helt hold af kommunalt betalte advokater har kæmpet bravt for at støtte Jan. Jeg undrer mig!

Nadja Hageskov mødtes jeg også med for at diskutere min fremtid i C-gruppen. Vi spiste frokost på havnen.Nadja syntes ikke, at jeg skulle tilbage i gruppen. Nadja var/er så vild med at overtage min udvalgsformandspost og tænkte, nu har jeg ham. Nu skal han ud. Nadja selv mener, at netop en sygeplejerske er den rette til socialudvalgsformandsposten. Da Nadja for 3-4 år siden blev 40 år, var min hustru og jeg det eneste politikerpar, som deltog i den private familiefest. Borgmesterparret var også inviteret.

Her undrer jeg mig ikke. Sådan er politik. I politik kan selv den mest uskyldigt udseende gå rundt med en håndtaske fyldt med knive.

Tilbage i oktober 2018 havde jeg Maj Thorup og Charlotte Kirchheiner på besøg her i Hovedgaden. Begge de nye politikerkollegaer var dybt frustreret over at sidde i kommunalbestyrelsen. De manglede tillid til ledelsen af kommunen. Det var især på baggrund af Hørsholm Kommunes ”massakre” på plantagen ved Lilleskolen. For begge damerne og i øvrigt for mig selv en alvorlig sag. Sagt i al beskedenhed roste de mig til skyerne. At de kunne komme op og læsse af. De var så tilfredse med vores samarbejde. Charlotte udtrykte da også til Ugebladet midt i den ophedede debatperiode: ”Thorkild er fed at arbejde sammen med”.

Dog blev jeg ganske skuffet, ja faktisk ked af det. Få måneder efter kunne både Maj og Charlotte deltage i, at jeg skulle ud af gruppen og ud af partiet. Det var på grund af gamle sager, sagde de, men de fik aldrig af vide, hvad det gamle var!

Bent Fabricius har jeg kun siddet i gruppe med i kort tid. Bent vil jeg kalde en retskaffen mand. Bents baggrund er officer i Søværnet. De breve, som jeg har skrevet til borgmesteren, dem kunne Bent ikke skrive til sin admiral. Det er sikkert. Men Morten er slet ikke at sammenligne med en admiral. Der er en himmelvid forskel på kommunikationsformen i søværnets organisation og en politisk organisation. Bent med hans alder og erfaring, troede jeg - forventede jeg, ville forstå at en sag, som står på i 5-6 år, slider på temperamentet. Den lille mand mod den store kommune. Men nej.

Her har det også en betydning, at mine kollegaer aldrig fik min version af sagen. Administrationen gjorde dem hunderæd for at blive erklæret inhabile, hvis de var for tæt på mig. Nuvel, jeg kender ikke Bent så godt. Men jeg kender Bents kone - gennem mere end 35 år. Hvorfor pokker skulle han tage Lisbeth med til den ekstraordinære generalforsamling ”Ondskabens aften”. Lisbeth ved - efter alle de år, at jeg ikke er et illoyalt menneske.

I forbindelse med min ”Ridderkors-reception” fik jeg en flot gave af Lisbeth og Bent. Bogen omPoul Schlütter. Som i alle de andre tilfælde af gaver til min reception, fik jeg aldrig sagt rigtigt tak, på grund af al det postyr omkring min eksklusion fra partiet.

Morten Bast Hall er en ung mand. En fin fyr, som naturligvis læner sig op ad borgmesteren. Sådan er det og fair nok. Hvordan skulle så ungt et menneske sætte sig ind i, at jeg havde været medlem af partiet i 60 år. Formentligt var ikke engang hans forældre født på det tidspunkt.

Morten Slotved, vores borgmester. Jeg tror næppe, at Morten har ført så mange samtaler med nogen anden politikerkollega, som han og jeg har haft. Morten var jo oprindeligt ny i Hørsholm. Utallige er de aftener, hvor Morten kørte sin bil hjem på Ørbækgårds Allé og efterfølgende gik over til mig i Hovedgaden. Vi sad om aftenen efter møder i vores stue på 3. sal og delte et par Tuborg eller tre.

Min hustru Anne vil nok sige, at jeg her begik den store brøler. Jeg kom næsten til at tro, at Morten var min ven. Den fejl burde jeg ikke begå, med så stor anciennitet i politisk arbejde. I politik har man bekendte - aldrig venner. Anne havde ret, skulle jeg senere komme til at sande!

Det ændrer ikke på, at jeg godt kunne og faktisk stadig godt kan lide Morten. Der er noget drenget over ham, som jeg ikke helt kan stå for.

Jeg blev helt ustyrligt vred på borgmesteren, da kommunalbestyrelsen besluttede at anke Taksationskommissionens klare afgørelse. Jeg forestillede mig, at Morten ville gå ind i tvisten og finde en løsning. Som min hustru og jeg kunne leve med. Som naboen bygherren kunne leve med. Og som Hørsholm Kommune kunne leve med. Naivt forstillede jeg mig, at Morten ville tage action, agere og placere sig lige midt i sagen. At Morten ville agere ”mester”. Dommeren havde jo talt! Tydeligt!

Dengang blev jeg meget vred, skuffet og ked af det, fordi ingen i ledelsen levede op til det, som jeg forventede som borger og politiker.

Ved nærmere eftertanke. Det er bare Morten. Han gik heller ikke selv ind i Hannebjerg sagen. Derfor har vi en retssag i Landsretten omkring den tvist. Morten gik heller ikke selv ind i PH Park sagen. Fik ikke de relativt små knaster på plads omkring højder etc. Derfor klager naboerne. Sagen ligger hos Planklagenævnet. Jan Klit sagen i Rungsted. Morten har været stort set tavs. Næppe sat sig med Jan Klit og naboer og sagt, nu skal vi finde en løsning, som alle kan være tilfredse med. De naboer har klaget tilAnkestyrelsen.

Sådan set er det OK, at Morten ikke ønsker at optræde som den store mester i den slags spørgsmål. Så er det bare ærgerligt, at kommunaldirektøren er på samme vis, manglende ”mester”, dermed lidt manglende direktør. Det samme gælder den tekniske direktør. Alle er de vidende, begavede og for meget ”konsulenttyper”.

Jeg har indset, at det var ikke manglende vilje til at engagere sig i min sag. Morten involverer sig ikke dybt i sagerne - overhovedet.

Det er godt nok, at Hørsholm vil begejstre, som er Mortens valgsprog, men når hjælpen er påkrævet, så virker de ord lidt hule.

Onsdag den 2. januar 2019 spiste Morten og jeg frokost på Club Riva på Rungsted Havn. En fin eftermiddag, hvor vi ”klarede verdenssituationen”.  Jeg opfattede på baggrund af udtalelser, at Morten ville arbejde på, at jeg skulle tilbage i den konservative gruppe. Morten og jeg har altid haft hyggelige og givende samtaler, det havde vi så sandelig også den dag.

Mandag den. 8. januar udtalte Morten på Hemingway Klubbens møde, at det med Thorkild, var han overbevist om, nok skulle finde sin løsning. Det var jeg naturligvis glad for, de positive udmeldinger. Men til Den Konservative Vælgerforenings generalforsamling den 31. januar, var Morten i sin generalforsamlingstale meget forbeholden. Jeg tror at Morten kunne se min forundring, i hvert fald kom han efter talen hen til Anne og mig og bemærkede, at det var det bedste han kunne sige.

Frem til den 31. januar var der gået tre uger fra de første positive udtalelser i begyndelsen af januar. I den periode er Morten muligvis blevet ”tæsket på plads” af nogen??!

Det var min oplevelse, at Mortens tilkendegivelser på Club Riva, at ønsket om min forbliven i partiet var udtrykt ærligt og ægte.

Da vi var kommet hen i januar og forbi generalforsamlingen i vælgerforeningen, var mit samarbejde med Morten stadig udmærket. Gensidigt fortroligt og hyggeligt. Så tænkte jeg, at en markering af mit jubilæum og modtagelse af Ridderkorset, kunne være på sin plads. Det var min opfattelse, at Morten var enig. Det blev aftalt, at receptionen skulle være den 25. marts efter, at jeg havde været hos dronningen, før kommunalbestyrelsesmødet.

I vore samtaler nævnte Morten intet om, at bestyrelsen stadig pønsede på at få mig ud af partiet.Til receptionen holdt Morten en meget fin tale for mig. Talen blev hørt, rost og talt om blandt gæsterne. Også medarbejdere hørte de pæne ord. Der var mange mennesker til receptionen, og som Morten selv efterfølgende udtrykte, en rigtig hyggelig og god atmosfære.

Nogle medarbejdere, selv højt oppe i det kommunale hierarki, undrede sig over, at samme mand 3-4 uger senere kunne deltage i eksklusionen af mig.

Receptionen var en god oplevelse. Når jeg ser tilbage på dagen, er jeg glad for, at den blev afholdt.

Det er nok sådan, at de fleste i C-Gruppen vil sige, ja, men det var vælgerforeningens bestyrelse,som ønskede Thorkild ud. Det er nok rigtigt.

Men hvis jeg ikke var smidt ud af C-Gruppen, kunne bestyrelsen ikke smide mig ud af partiet. Ihvert fald havde det været meget mere kompliceret.

Kommunaldirektører

Der har været tre kommunaldirektører inde over sagen i perioden 2010 til 20. Først Jens-Jakob Jakobsen som var kendt som en særdeles ordentlig person. Men desværre i en stor del afslutningen på sin periode syg og derfor svag. Fra start af tror jeg, som før nævnt, at Jens-Jakob gerne ville skærme Morten. På det tidspunkt opfattede mange af de øvrige kommunalpolitikere og såmænd mange af byens borgere Morten og mig som meget tætte.

Efterfølgerne blev Hugo Petersen kommunaldirektør. Hugo havde tidligere være i samme job hos Hanne Falkensteen i halvfemserne. Da var Hugo kendt for først og fremmest at være borgmesterens kommunaldirektør. Men Hugo var også respekteret for at engagere sig i hele rådhusets virke.

Anden omgang var måske en misforståelse. Morten ville så gerne have Hugo tilbage, og jeg hjalp selv til. Men Hugo kom i anden omgang mest til at sidde på sit kontor oppe i en trætop. Store projekter! Store ambitioner! Høj cigarføring! Meget af det blev nok for vidtløftigt. PH Park er det bedste eksempel. Det skal nok blive superflot - men økonomien kender vi ikke.

Hugo så ikke, at Betina Bojesen var en svag centerchef, at der var en problematisk juridisk konsulent. For pokker, de sad jo ikke i den anden ende af rådhuset. De sad lige ved siden af ham på nabokontoret.

Hugo engagerede sig ikke i Annes og min sag. Han lyttede bare til rådgiverne helt ukritisk.

Pernille Halberg Salamon var børne- & kulturdirektør og blev efterfølgende kommunaldirektør. Tidligt nævnte jeg problemet med Anne Holmegaard. Pernille vendte det døve øre til. Ikke på noget tidspunkt har Pernille forsøgt at få denne sag bilagt. ”Vi kører en sag”, ligegyldigt hvad, så kører vi sagen. Jeg er skuffet over Pernilles præstation i denne sammenhæng.

I juli 2019 havde vi en anden sag om min habilitet omkring en Hulsøvang sag. Det kan da godt ske ,at jeg begik en fejl. Men kommunaldirektøren gik direkte i Ugebladet og angreb mig. Uden varsel! Ingen dialog eller lignende på rådhuset. Direkte i avisen med angrebet. Sådan behandler en kommunaldirektør ikke en politiker. Det er uhørt.

Efterfølgende erkendte Pernille trods alt fejlen og ringede og undskyldte.

I forbindelse med afsløringen her i marts 2020 af Anne Holmegaards og advokat Pia Lisbeth Nielsens indbyrdes stærkt kritisable mails, ringede Pernille og undskyldte. De mails var under Hørsholm Kommunes niveau.

De telefonundskyldninger fra kommunaldirektøren kan jeg ikke rigtigt bruge til noget. Kom ud med det i offentligheden!

Jeg kan ikke undlade at tænke på, at hvis ikke Uffe Thorndahl stædigt havde fastholdt sin aktindsigt, også efter afslag fra Hørsholm Kommune, og sendt aktindsigten videre til Ankestyrelsen, og fået medhold der. Ja, så havde vi aldrig hørt om de stærkt kritisable mails.

Den Konservative Vælgerforenings bestyrelse

Formentligt er ekskluderingen af mig den nuværende bestyrelses største (og måske eneste) succes. Bestyrelsen havde nøje planlagt hele forløbet. Kontaktet stort set alle medlemmerne. De medlemmer, ved jeg, som ikke ville stemme mig ud, fik besked på at blive hjemme.

Formøder med medlemmer, telefonsamtaler etc. Alle kneb gjaldt for bestyrelsen. Ved den lejlighed fik man også et pænt ryk ind af nye medlemmer.

Det pudsige er, at Anne og jeg aldrig har talt med bestyrelsen om vores sag. Flere gange blev der taget tilløb til et fællesmøde med min hustru og mig. Men det blev aldrig til noget. Igen undrer det mig, at ikke en eneste fra den 8-9 mand store bestyrelse følte trang til at høre Thorkilds version af hele forløbet. Netop Det Konservative Folkeparti har sin historie i høj grad blandt selvstændige erhvervsdrivende.

Vi har et par gange haft besøg af formanden Tomas Dyrbye i Hovedgaden. Ved første besøg for 3-4 år siden udtrykte Tomas Dyrbye meget klart, ja truede os med, at vi burde opgive sagen. At sagen ville skade partiet, borgmesteren og ikke mindst mig selv. Det var ved den lejlighed, at sammeTomas Dyrbye udtalte, at en kommune ikke behøvede at vise nogen moral.

Formanden for den Konservative Vælgerforening i Hørsholm mener ikke, at Hørsholm Kommune behøver at udvise ordentlighed og anstændig moral. Det giver da stof til eftertanke!

Vi møder alle sammen nogle mennesker på vores vej i livet, som vi desværre ikke har kemi med. Tomas Dyrbye og jeg har ikke kemi.

Jeg opfatter, at Tomas Dyrbye tænker, hvorfor pokker har sådan en gammel værtshusholder så meget at skulle have sagt her i kommunen. Sådan er det, når man vælger en formand forvælgerforeningen uden historie i organisationen og uden historie i kommunen. Derfor blev jeg opstillet af bestyrelsen på en 10. plads til valget i 2017. Tror, at han helst havde set mig helt ude af kandidatlisten. Glædeligvis var vælgerne med mig og det er jeg dybt taknemmeligfor. Jeg endte med at få næstflest stemmer blandt konservative kandidater.

Tomas Dyrbye er ”fantastisk” til at planlægge den form for arrangementer. Generalforsamlinger. Alle nødvendige personer f.eks. dirigenten var nøje instrueret. Men politisk er Tomas Dyrbye efter min opfattelse en sand amatør. Alene det, at han tror, at hvis man smider en mand ud af en politisk organisation, så slipper man for ballade med ham. Det er rigtigt nok, at i A. P. Møller, hvor Dyrbye har sin opdragelse, der kan man sige ”ud”. Og så er det slut. I kommunalpolitisk sammenhæng er det ubeskriveligt meget bedre at samle på venskaber fremfor at påføre sig fjendskaber. At foretage en handling, som vil medføre, at der til det kommende kommunalvalg er to konservative partier. Det er dumt! Sådan en vælgerforeningsformand ville jeg aldrig støtte.

Tomas Dyrbye har aldrig villet et forlig med mig. Vi så det første gang til opstillingsmødet i 2017, vi så det igen til den ekstraordinære generalforsamling i 2018. Dyrbyes postulat om, at der var brugt tid på at finde en løsning med mig, er ikke sandt. Et udtryk for at Tomas Dyrbye var rede til at bruge alle kneb for at slippe af med mig. Inklusive løgnen.

Et udsagn i en meddelelse tilmedlemmerne om, at partiets administration var enig i eksklusionen, var heller ikke sand. Det bekræfter en SMS til mig fra partiets generalsekretær Søren Vandsø.

To politiske partier til et valg med næsten samme grundholdning, resulterer meget nemt i, at ingen af parterne får magten. I nogle år havde Allerød to Venstre-lister, hvilket resulterede i konservativt styre i flere valgperioder. Senest kan vi se i Vesthimmerlands Kommune, hvor de har haft konservativ borgmester nogle valgperioder. Her var til seneste valg to konservative lister. I dag har man iVesthimmerland en Venstre-borgmester.

Undskyld kære læser af dette skrift, jeg må have det ud: Tomas Dyrbye splitter! Han evner ikke atsamle!

Den øvrige bestyrelse kender jeg ikke så godt. Bestyrelsen har aldrig hørt min version af hændelsesforløbet. Man forsøgte at invitere, men det var vist kun halvhjertet. I hvert fald blev der aldrig noget møde.

Foreningens næstformand Helen Hagensten har ved flere lejligheder, blandt andet ved den ekstraordinære generalforsamling, udtrykt stor viden om min sag. Jeg har aldrig - om min sag -vekslet så meget som to ord med Helen.

Anders Sindal har svinet mig til på Facebook. Det er mig ubegribeligt, at et medlem af DenKonservative Vælgerforenings bestyrelse kan accepteres at synke så dybt.

Fælles for de fleste i bestyrelsen er den meget korte historie, de har, i såvel Det Konservative Folkeparti i Hørsholm som i Hørsholm Kommune.

Storkredsformanden Jesper Roulund fra Helsingør skulle i henhold til vedtægterne mægle. Jesper er nok en meget hyggelig fætter, men ubeskrivelig svag. Efter flere forsøg samlede han Morten Slotved, Tomas Dyrbye, ham selv og mig. Vi talte sammen en times tid. Jesper nævnte, at jeg mindede ham om Per Tærsbøl fra Helsingør - mangeårig borgmester etc. Sådan set opfattede jeg den sammenligning som et kompliment. Det var ikke ment sådan, forstod jeg efterfølgende.

Efter en halv times snak foreslog Morten, at vi fik en øl. Det var der stemning for. Yderligere en halv time, så var den mægling overstået.Efterfølgende nævnte jeg for Jesper, at jeg ikke opfattede, at han havde mæglet. Ikke hvad jeg forstod ved mægling. Jeg tror igen, at Tomas Dyrbye og nok også Morten nøje havde instrueret storkredsformanden i, at de ikke ønskede nogen mægling. Det var alene en skueproces, for det stod i vedtægterne, at der skulle foregå en mægling.

Ondskabens aften den 30. april 2019

Det var en skrækkelig aften, jeg kalder den derfor ”Ondskabens aften”. 70-80 mennesker deltog i aftenens arrangement, eneste dagsordenpunkt var, at de vil have mig ud af det parti, som jeg - og det ved de - gennem mange år har viet mit liv til. Jeg kunne mærke hvordan nogle ligefrem nød verbalt at sparke til mig.

Den aften har gjort et uudsletteligt indtryk på mig, på min hustru og datter. Anne var oprigtigt nervøs for, at jeg ville falde død om af et hjerteslag.

Med 19 kandidater på den Konservative liste til seneste kommunalvalg, er der jo 17 kandidater, som er forsmået, som fik et dårligere valg end jeg gjorde. Endda fra min 10. plads på listen. De kandidater, som var der, havde selvfølgelig i mange tilfælde konen eller manden med. Borgmesterens frue, som ikke har deltaget i et konservativt arrangement de seneste 7 år, var der.

Når denne aften var slut, ville alle problemer for Det Konservative Folkeparti i Hørsholm være overstået. Tænkte de. Flere nye medlemmer.

Formanden har, tror jeg, i foryngelsens hellige navn fået mange nye medlemmer. Blandt de 10-12 stykker, som var mig venligtsindet, var et medlem som spurgte mig, om jeg kunne få en udskrift på de deltagende medlemmers indmeldelsesdato. Pågældende og jeg er kommet i vælgerforeningen i mange, mange år. Der var rigtigt mange han og jeg ikke kendte.

Bestyrelsen havde nøje gået medlemskartoteket igennem. Kontaktet stort set hvert enkelt medlem. Ville de støtte mig, så fik de at vide, at de skulle blive væk. Det ville være en misbilligelse og en fornærmelse mod borgmesteren og hele bestyrelsen, hvis de deltog og stemte til fordel for mig. Kun hvis de stemte mig ud, var de velkomne!

Den generalforsamling var en frygtelig oplevelse. Fra april er der lang tid til Sct. Hans. Alligevel var der en stemning: Heksen skal brændes!

Det Konservative Folkepartis organisatoriske næstformand - den meget hæderlige - Henrik Weiglins var aftenens dirigent. Denne hæderlighed til trods overså han, at Tomas Dyrbye fremlagde dokumenter, som retteligt skulle være fremsendt til mig før generalforsamlingen, i henhold til Vælgerforeningens vedtægter. På samme vis havde jeg dokumentation for, at eksklusionen ikke, som oplyst til medlemmerne, var godkendt fra partiet centralt. Alligevel fik en partifunktionær ordet for at give en søforklaring på, hvad generalsekretæren mente i sin SMS til mig.

Det havde også været mere fair, om dirigenten havde bedt de - som fik ordet - om at holde sig til emnet.

• At jeg i Ugebladet havde insinueret, at borgmesteren ikke var et mandfolk

• At jeg i interne mails havde udtrykt, at Morten ikke var nok ”mester”

• At jeg havde udtalt, at en jurist fra kommunen havde fortalt en usand historie

Men de fik lov til at angribe mig for hvad som helst. Anders Sindal angreb mig for noget omkring Lions-skandalen. Det til trods, at han påstod noget forkert, greb Morten ikke ind og bekræftede mit udsagn. Morten vidste, at Anders’ udsagn var forkert. Tidligere samme dag, havde jeg netop fået spørgsmålet bekræftet af kommunens økonomichef Thomas Rafn. Lions Børnehaver havde i sin 14-15 års historie aldrig præsteret et revideret regnskab. Det var jo Hørsholm Kommune selv, som var forretningsfører.

Tomas Dyrbye, Jan Klit og Morten angreb mig alle tre for at have haft særstandpunkter et utal afgange. Særligt Jan Klit og Morten ved, at det er ret nemt at dokumentere urigtigheden af deres anklage. Alle afstemninger er bogført på rådhuset.

Jeg havde et særstandpunkt omkring Rungsted Havn. Særstandpunktet skyldes, at jeg før valget i 2005 havde deltaget i et møde, hvor nogle Konservative havde lovet at arbejde for en fondsløsning.

Den halve gang var omkring advokat Mortangs ejendom - nabo til Sognegården ved Ridebanen. Hele den konservative gruppe deltog - på min opfordring - i at sparke byggeriet til hjørne. Det var såmænd den højt respekterede Torben Rechendorff, som animerede mig til min holdning omkring Mortangs hus. Det havde han nu glemt den dag på generalforsamlingen. Efter valget, efter nogle ændringer og nogle løfter fra Mortang til Menighedsrådet blev byggeriet godkendt. Jeg undlod at stemme - på det tidspunkt, helt i forståelse med borgmesteren.

Seneste gang var i december 2017 i Hannebjerg sagen om salget af grunden. Jeg opfattede, at vi ikke var fair overfor Hørsholm Lilleskole. De var ikke blevet behandlet ordentligt, derfor ønskede jeg sagen udsat, til den nye kommunalbestyrelse trådte sammen i januar 2018. Problemet var, at Morten ikke havde flertal for sin håndtering af salget i den nye kommunalbestyrelse. Derfor skulle det tvinges igennem på valgperiodens sidste kommunalbestyrelsesmøde.

Derfor var angrebene om mine særstandpunkter helt usaglige og forkerte.

Det, som er rigtigt, er, at jeg på C-gruppemøder kæmpede for mine holdninger. Men det var vel min opgave.

Rigtig mange medlemmer deltog ikke i generalforsamlingen. Det kunne man jo ikke undgå at bemærke. De medlemmer billigede ikke bestyrelsens håndtering af min sag. Derfor blev de væk.

De medlemmer som deltog i generalforsamlingen og støttede mig. Til dem en dybfølt tak. I gjorde Jeres bedste! Tak!

Aftenen sluttede med et overvældende flertal for, at jeg skulle ud. Som før omtalt, deltagerne var nøje udvalgt af bestyrelsen. Den ekstraordinære generalforsamling er den oplevelse i mit liv, hvor jeg oplevede flest mennesker stå sammen om en ondskabsfuld handling. Til min død uforståeligt!

Løgnen og usagligheden fik frit løb.

Partiets øverste ledelse

I Søren Papes første landsrådstale i 2014 var en stor del af talen dedikeret til de offentlige myndigheders overgreb på den enkelte borger. Flere fine eksempler. Derfor havde jeg et spinkelt håb om forståelse fra Sørens side. I bagklogskabens klare lys: Det var nok bare en skåltale!

I 2015 var jeg en helt. Det Konservative Folkeparti var i krise. Partiet i Nordsjælland i en helt speciel krise. Man havde tre unge piger opstillet og de to tilmed med samme fornavn. Christiansborg-ledelsen ønskede noget andet end blot unge kvinder. Derfor blev blandt andet jeg stærkt opfordret til at stille op til Folketinget. Man skulle bruge mit navn for at tiltrække vælgere, som ville stemme på en mand og en lokal kandidat. End ikke med 3 valgdage i samme uge, havde jeg den mindste chance for at blive valgt. Men grundlæggende er jeg typen, som tænker, kan jeg hjælpe mit gamle parti, så gør jeg det.

Dengang var den øverste ledelse ude med dobbelt håndtryk, når vi mødtes. Partiets generalsekretær Søren Vandsø havde valgstress i dagene omkring den ekstraordinære generalforsamling. Hvilket resulterede i, at han ikke kunne engagere sig i spørgsmålene. Hverken på den ene eller den anden side. Derfor er det ikke sandt, som før omtalt, når Tomas Dyrbye omtaler en opbakning fra den centrale ledelse. Retfærdigvis gav Søren mig fin rådgivning, da vi talte sammen tidligere i forløbet.

Partiets næstformand Henrik Weiglin burde have brugt 10 minutter med mig før generalforsamlingen. Henrik var desværre taget for meget i ed af den lokale ledelse. Ærligt og redeligt! Jeg var skuffet over Søren Pape, Søren Vandsø og Henrik Weiglins indsats. Der var jo ikke tale om et medlem, som havde halvandet års anciennitet. De tre herrer hjalp mig ikke. Knapt 60 års medlemskab af partiet / KU, 25 år i kommunalbestyrelsen som repræsentant for partiet, folketingskandidat for partiet. Og så ved de i ledelsen, at jeg alene var folketingskandidat for at støtte partiet. Jeg brugte både tid og penge på det folketingsvalg.

De kunne nok også have orienteret sig om, at hændelsesforløbet var på en baggrund af enTaksationskommissionssag, som jeg vandt. Det mest enkle for den centrale ledelse, for at agere ansvarsfuldt overfor alle involverede personer - inklusive mig, ville have været at forlange den ekstraordinære generalforsamling udsat til efter det forestående folketingsvalg. Jeg havde jo sagt og skrevet, hvad jeg havde gjort. Og jeg ville alligevel være valgt på den Konservative liste frem til udgangen af 2021. Så intet hastværk!

I henhold til vælgerforeningens vedtægter havde jeg krav på foretræde for storkredsens bestyrelse. Ansvaret for det møde havde den tidligere omtalte Jesper Roulund. Vi aftalte i al fredsommelighed, Jesper og jeg, at vente til efter folketingsvalget. Jesper Roulund følte ikke trang til at kontakte mig direkte angående dato. Han fremsendte en mail, som desværre endte i spamfilteret på min kommunale mail. Derfor så jeg aldrig indkaldelsen, og kom derfor ikke til mødet. Man afslog et nyt møde.

Tænker altså stadig tilbage på Søren Papes første landsrådstale, hvor alt skulle gå ordentligt til, når vi konservative kom til magten igen.

Hvad gjorde jeg selv galt og hvorfor?

Der er ingen tvivl, jeg blev for vred i forbindelse med kommunens anke af vores sag til Overtaksationen. Men det er meget nemt for en kommunalbestyrelse at sige, vi fortsætter sagen. Men hvad med de mennesker, borgere, som det går ud over?

Min indebrændthed var bygget op over mange år. Jeg havde tøjlet den i 5-6 år. Når så en respekteret dommer siger: ”Thorkild du har ret”, så forventer jeg, at ansvarlige ledere på Hørsholm Rådhus tager ansvar og siger undskyld, vi retter ind.

Mine interne mails var særdeles hårde i kritikken af borgmesteren. Jeg blev virkelig skuffet over Morten. Jeg bruger ellers aldrig udtrykket, men jeg blev rasende. Sådan behandler man ikke en borger. Men selvfølgelig skulle jeg have tøjlet min hidsighed.

Men ikke på nogen måde, som vælgerforeningens bestyrelse insinuerer, manipulerende. For jeg var inhabil i min egen sag.

Pudsigt nok efterfølgende udtalte borgmesteren om Lilleskolens anke til Landsretten i deres tvist med kommunen, at han var meget skuffet og forundret, for Byrettens dom var klar og tydelig.

Morten har sådan set - meget rigtigt - en gang sagt til mig: ”Det svære er, at vi ønsker en undskyldning fra dig. Og du forventer en undskyldning fra os”.

Det er korrekt, men jeg undskylder ikke, at jeg vandt sagen i Taksationskommissionen. Jeg undskylder heller ikke, at jeg blev ”drevet rundt i manegen” i en tvist mellem os, kommunen og en bygherre i mange år. I

ngen i C-gruppen turde tale med mig om sagen af nervøsitet for at blive erklæret for inhabile.

Mine udtalelser om Tomas Dyrbye og bestyrelsen for vælgerforeningen angrer jeg ikke. De fleste i bestyrelsen er, hvad jeg kalder, historieløse.

Det, som nager mig, undrer mig

Jeg blev ekskluderet for at insinuere i Ugebladet og i mails, at Morten ikke var et mandfolk. For at sige at en embedsmand løj. Fordi hun løj.

Uden sammenligning i øvrigt.Tilbage i tiden blev Erik Ninn-Hansen idømt 4 måneders betinget fængsel for sin andel af Tamilsagen. Ninn-Hansens handling var årsag til, at den Konservativt ledede regering Schlüterfaldt. Efterfølgende en årelang Konservativ nedtur.

Erik Ninn-Hansen blev aldrig ekskluderet. Tror faktisk, at han forblev æresmedlem af KU til sin død i 2014. Jeg har svært ved at se proportionerne!

Fremefter

En del mennesker, ikke mindst medlemmer af Det Konservative Folkeparti i Hørsholm, spørger mig: ”Kunne du finde ud af det med C-Gruppen igen?”

Ja, joo måske nok egentligt på det personlige plan. Men der er slået skår i samarbejdet, som vil være svære at hele. Den”Ondskabens aften” har sat meget dybe spor helt ind i sjælen på mig.

Så har C-gruppen skiftet en del af sin politik, siden jeg var med. Lige nu er det Konservativ politik at bygge nyt rundt i hele kommunen på en gang. Det er politisk uklogt efter min opfattelse.

Den Konservative ledelse kan godt tåle en sag ved Hannebjerg.
Den Konservative ledelse kan godt tåle en sag på Svendsvej.
Den konservative ledelse kan godt tåle en heftig forsinkelse af lokalplanen for Folehavekvarteret.
Den Konservative ledelse kan godt tåle et Rungsted Stations område i oprør.
En blandt naboer problematisk PH Park med en meget usikker økonomi!
Den konservative ledelse kan godt tåle et mastodontbyggeri ved Kokkedal station.
Men kan den Konservative ledelse tåle alle sagerne på samme tid?

Den nuværende bestyrelse for vælgerforeningen, vil jeg aldrig kunne acceptere eller samarbejde med. Det er umuligt.

I mange år var jeg kendt som en glad ”dreng” i Den Konservative Vælgerforening i Hørsholm. Det er jeg stadig - altså glad. Efter min skuffelse over at måtte forlade mit parti, så er jeg i dag kommet videre.

Mange søde borgere, både nogle som jeg kender, men også for mig helt ukendte mennesker, har udtrykt sympati for min oplevelse. De menneskelige kontakter er jeg dybt taknemmelig for.

Er blevet morfar til 4 snart 5 dejlige børn. Det er liv! Det er fremtid!

Jeg glæder mig til at starte - sammen med gode lokale kræfter - et nyt Konservativt parti i Hørsholm. Mange kalder den politiske retning for Frederiksberg Konservative. Det kan vi ikke bruge i Hørsholm. Derfor vil jeg kalde det for ”SocialKonservative”. Navnet har jeg registreret i Indenrigsministeriet og hos DK Hostmaster.

Et slogan vil være: Respekt for borgerne!

Efterskrift

Takket være hjælp fra Uffe Thorndahl, som kan læse 10.000 sider på rekordtid, fik vi bevis for, at forvaltningen bevidst var i ond tro, da man tilsidesatte vores tinglyste vejret.

Formuleret lidt populært. Borgmesteren og kommunens jurister solgte en herlighed igen, som Hørsholm Kommune en gang før, tilbage i 2003, havde solgt til min hustru og mig. Fint nok at tænke på maksimalt økonomisk udbytte til kommunen, men ikke hvis det skal ske på ulovlig vis.

Efterfølgende fik man (kommunaldirektøren) behændigt skaffet sig af med alle jurister inkl.centerchef Betina Bojesen. Advokaten fra sagen benyttes ikke mere.

Men ordene ”undskyld vi har generet jer Anne og Thorkild” kan en kommunalchef ikke tage i sin mund. Desværre heller ikke borgmesteren.

- Helt igennem en voldsom oplevelse for min familie og mig selv.